Tarajoq sejler i fjorden, Nuup Kangerlua (foto: Dorit Olsen).

En ny platform for Ocean Decade-aktiviteter

Friday 24 Jun 22
|
by Uffe Wilken
Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) er en central institution i rigsfællesskabet, når talen falder på havforskning i Arktis. Direktør på Naturinstituttet, Klaus Nygaard, fortæller i denne Q&A om instituttets arbejde her i begyndelsen af Ocean Decade – og ikke mindst om instituttets nye skib Tarajoq.

Q: Grønlands Naturinstitut har i lighed med mange andre institutioner i rigsfællesskabet og i hele Arktis bidraget til en Arctic Action Plan, der omhandler det kommende årtis forskningsudfordringer i Arktis. Har Grønland eller Naturinstituttet en plan – måske som del af instituttets ny 2023-2027 strategi – der lægger sig op af nogle af UNESCO’s intentioner for Ocean Decade.

Direktør Klaus Nygaard, Grønlands Naturinstitut (foto: Grønlands Naturinstitut).
Direktør Klaus Nygaard (foto: Grønlands Naturinstitut).

A: Mig bekendt har vi ikke i hverken Naturinstituttet eller i Grønland udarbejdet en egentlig strategi i forhold til dekaden. Vi har modtaget vores ny skib Tarajoq i år, men det har ikke noget med dekaden at gøre som sådan. Det åbner dog op for, at vi og andre institutioner kan udnytte det til dekadeaktiviteter. Med hensyn til vores kommende strategiplan 2023-2027 så vil man nok forsøge at hænge nogle ting op på det og nævne det, men vores arbejde er mere lavpraktisk. Vores strategi er mere en form for resultatkontrakt eller aftale med vores bevillingsgiver, dvs. Selvstyret, om at vi vil søge at realisere nogle mål. Fx i den sidste strategi hvor vi ville søge at få et nyt skib – det fik vi, så nu kan vi hakke det mål af. Vores normale opgaver er myndighedsbetjening og monitering af arter.

 

En af de nye ting, der kommer til, er habitatkortlægning, som stemmer fint overens med Ocean Decade. Habitatkortlægning er allerede defineret som et indsatsområde med monitering af havbunden og er en ret væsentlig aktivitet. Bundlivsmoniteringen skal dels pege mod biodiversitet og naturbeskyttelse, men er vigtig i forhold til MSC-certificering af fiskerierne, som vi får flere og flere af. Det bliver et fokuspunkt i vores ny strategi. Det er Naturinstituttets bestyrelse, der bestemmer, hvad vi skal arbejde med, og vores budget afspejler helt klart de kommercielle interesser og samfundsøkonomien. Men som naturinstitut skal vi naturligvis have myndighedsbetjening på alle områder, også hvad angår hvaler, fugle, rensdyr osv. Det er hele tiden en afvejning, men vores fokus er klart marint. Det er havet, der er Grønlands skatkammer.

 

Med hensyn til egentlige Ocean Decade-aktiviteter er der grænser for, hvor meget vi kan gabe over. Vi har opgaver, som skal løses og afleveres hvert år, vi har rigtig mange projekter, og der er mange, der gerne vil samarbejde med os. Her bliver vi nødt til at stoppe op og sige, at skal vi arbejde sammen, skal vi også kunne levere noget til projektet. Vi vil ikke være gidsler i udenlandske eller danske projekter, hvor vi bare er med som et stempel. Vi er fuldt booket op med fx EU-projekter, som man godt kan kalde dekade-relaterede, og som passer ind, selvom det ikke var den oprindelige tanke med det givne projekt.

 

Samtidig er der jo en stigende interesse for at beskytte havområder og bunddyr – og det er noget nyt i Grønland. Tidligere var det bare wild west, hvor man smed trawlwirer og alt mulig andet ud i havet. Det gør man ikke mere. Også rederierne er meget opmærksomme på beskyttelse, så de kan få deres MSC-certificering, som er vigtig for dem og deres indtjening. Man kan sige, at tvunget af omstændighederne er fokus rettet mod de idéer, der ligger i Ocean Decade, og man bliver også mere bevidst i Grønland omkring de problemer, der er med naturen.

Tarajoq, Grønlands nye forskningsskib i rette omgivelser (foto: Dorit Olsen).
 Tarajoq, Grønlands nye forskningsskib i rette omgivelser (foto: Dorit Olsen).

 

Q: Hvordan kommer forskningen og rådgivningen til at mærke, at Naturinstituttet har fået et nyt skib? Hvad kan I nu, som I ikke kunne før med det tidligere undersøgelsesskib Paamiut?

A: Tarajoq er et større skib, som kan operere i længere tid, længere væk og i nye områder som fx i nord, i takt med at isen forsvinder. Det er ikke en isbryder, men er et isklasseskib som kan operere stort set overalt i Grønland. Det er noget nyt. Om der er fiskeressourcer i de her områder er et andet spørgsmål. Men det kan der jo komme på sigt – i hvert fald i skibets levetid kunne man forestille sig, at der kommer nye områder med ressourcer, som kunne være interessante.

 

Tarajoq er et mere effektivt skib, fordi vi kan lave mange flere ting og på en og samme gang. Skibet kan rumme 20 forskere og er udstyret med sub-bottom profiler, multibeam osv. Vi har stort set alt, hvad der skal til for at lave arktisk havforskning. Det er især velegnet til at lave fiskeriundersøgelser, fordi det er bygget som en trawler med en god trawlbane. Det er en fordel, fordi vi gerne vil leje skibet ud til fiskeriundersøgelser internationalt.

 

Det er vigtigt, at vi kan få chartret skibet ud, fordi det vil bidrage til økonomien. Det skal ud at sejle så tit som muligt, for det koster næsten ligeså meget at have det liggende, som når det sejler. Skibsklassen gør, at Tarajoq skal være bemandet døgnet rundt – også selvom det ligger i havn fx om vinteren. Det skal være klar til at kunne stikke til søs med timers varsel! I øjeblikket bruger vi det måske kun ca. 220 dage om året, men vi har en aftale med Canada om, at de chartrer det en måned om året.

 

Lige nu er skibet i gang med rejetogter her i Vestgrønland – har lige forladt Aasiaat og skal tilbage til Nuuk i starten af juli. Derpå er det standardtogter med rejer, hellefisk og torsk i Vestgrønland, og torsk, hellefisk, makrel, lodde og rejer i Østgrønland. Tarajoq kan fiske pelagisk i de frie vandmasser, og det kunne Paamiut ikke.

 

Q: Er det pelagiske fiskeri vigtigt?

A: Ja. Makrellen kom ind og var et kæmpe økonomisk boost – men er forsvundet igen. Det spændende lige nu er lodden i Østgrønland, hvor der er en meget stor bestand. Klimaforandringerne har gjort, at den nu mest opholder sig i Grønland. Den internationale fordelingsnøgle tildeler Grønland 11% af det, der må fiskes, men med ny dokumentation kan der argumenteres for en større tildeling. Der er mange penge i pelagiske ressourcer. Og det er så kun lodden. Man kan forestille sig, at med klimaforandringerne vil der komme blåhvilling og andre fisk til, så fiskerierne kan udvikles omkring de pelagiske ressourcer.

 

Mål 4: Et forudsigeligt hav hvor samfundet forstår og kan reagere på skiftende forhold i havet.

News and filters

Get updated on news that match your filter.