Baby med astmainhalator

Blodprøve afslører babys risiko for at udvikle astma

Thursday 06 Feb 20

Contact

Susanne Brix Pedersen
Professor MSO
DTU Bioengineering
+45 45 25 27 84

Contact

Mette Haagen Marcussen
Head of Communications
DTU Bioengineering
+45 23 71 23 10

Kontakt

Hans Bisgaard
Direktør, professor, DMSc, MD
COPSAC
bisgaard@copsac.com
38 67 73 60

Kort om studiet

Studiet er en del af den igangværende mor-barn-kohortestudie, COpenhagen Prospective Studies of Asthma in Childhood 2010 (COPSAC2010) som omfatter 700 børn.

Forskerne kortlagde børnenes funktionelle immunrespons ved 18 månedersalderen i 541 af disse børn og sammenlignede resultatet med sygdomsbilledet ved 6 årsalderen. De konkluderer, at de børn, som udviklede kort- eller langvarig astma, havde forskellige forstyrrelser i immunforsvaret.

COPSAC2010 er en unik kombination af detaljerede kliniske fænotyper, grundforskningsmetoder og randomiserede kliniske forsøg. Rekruttering af 736 gravide kvinder blev påbegyndt i slutningen af 2008 og sluttede juli 2010 med 700 børn tilmeldt efter den sidste fødsel i april 2011. Børnene er blevet fulgt tæt fra fødslen med i alt 11 planlagte besøg inklusive det igangværende 10 årsbesøg, hvor der udover astma, allergi og eksem er fokus på børnenes kognitive udvikling samt psykopatologi.

Forskere fra DTU og forskningsenheden for børneastma, COPSAC, har som de første i verden vist, at reaktioner i små børns immunforsvar kan bruges til at forudsige risikoen for, at de udvikler astma.

Som en del af et større studie, der har fulgt 700 børn over 10 år for at undersøge blandt andet udviklingen af astma, allergi og eksem, har forskere påvist en sammenhæng mellem et dårligt reguleret immunforsvar og astma. Metoden kan muligvis også bruges til at forudsige risikoen for udvikling af en lang række andre livsstilssygdomme, også dem, som kommer senere i livet, såsom diabetes og inflammatorisk tarmsygdom. Den viden vil på sigt kunne bruges til udvikling af tidlig forebyggelse.

Et velfungerende og godt reguleret immunforsvar i spædbørn er ikke kun vigtigt for en vellykket bekæmpelse af de første infektioner, men også vigtigt for at undgå udvikling af sygdomme senere i livet.

Årsagen er, at et dårligt reguleret immunforsvar reagerer forkert på en trussel. For eksempel kan immunforsvaret reagere, som om kroppen er udsat for en bakteriel infektion, hvor det i virkeligheden er en virus. Det vil betyde, at immunforsvaret ikke formår at fjerne truslen, og at kroppen forbliver i den inflammatoriske tilstand, som man kalder immunforsvarets reaktion. Det er det fortsatte alarmbredskab, som kan gøre, at kroppen senere udvikler immun-betingede sygdomme.

Teorien bag studiet var, at man ved at kortlægge immunforsvarets reaktioner hos spædbørn ville kunne forudsige udviklingen af sygdomme senere i livet. For at teste deres teori fulgte forskere fra COPSAC (COpenhagen Prospective Studies of Asthma in Childhood) 700 børn, fra mødrene var gravide med dem til de var seks år. I samarbejde med forskere fra DTU Bioengineering kortlagde de børnenes funktionelle immunrespons ved 18 månedersalderen i 541 af disse børn, hvor blodprøver var mulige, og sammenlignede resultatet med sygdomsbilledet ved 6 årsalderen.  

"Vores resultater viser, at børn ikke får kort- og langvarig astma af samme årsager, men af forskellige bagvedliggende mekanismer. Disse mekanismer er i spil tidligt i livet, inden barnet udviser symptomer på astma."
Susanne Brix Pedersen, Professor MSO, DTU Bioengienering

Forskerne kortlagde 186 parametre, herunder babyernes funktionelle immunrespons, som er den konkrete reaktion, immunforsvaret giver på trusler. De gjorde det ved at dele blodprøverne ud i mindre portioner, som så hver især fik tilført en trussel, så som en virus eller bakterie. Ud fra immunforsvarets reaktion fastlagde forskerne respons-fænotypen, som er en kategorisering af immunforsvarets reaktioner.

Respons-fænotypen blev så sammenholdt med børnenes udvikling af kortvarig eller vedblivende astma i 6 årsalderen, og resultatet bekræftede forskernes teori: Immunforsvaret var dårligt reguleret hos de børn, der udviklede astma, og forskerne kunne endda skelne mellem kort- og langvarig astma i immunforsvarets reaktion ved 18 månedersalderen.

Professor Susanne Brix Pedersen, hvis forskningsgruppe stod for udførelsen af de laboratoriebaserede analyser på immuncellerne, siger:

”Vores resultater viser, at børn ikke får kort- og langvarig astma af samme årsager, men af forskellige bagvedliggende mekanismer. Disse mekanismer er i spil tidligt i livet, inden barnet udviser symptomer på astma. Fordi kohortestudiet er så unikt, har vi mulighed for at se tilbage i den tidlige graviditet og undersøge, hvilke faktorer, der kan være vigtige for udviklingen af det forstyrrede immunrespons. Den viden vil forhåbentlig på sigt kunne føre til forebyggelse af astma hos børn.”

Studiet peger også på, at op mod 50 – 60 procent af alle menneskers immunforsvar lejlighedsvis reagerer forkert på en udefrakommende trussel, og det er netop her professor Hans Bisgaard, som har grundlagt og er leder af COPSAC, som fulgte børnene klinisk, ser vidtrækkende perspektiver for studiet:

”Hvad der virkelig fascinerer mig er, at den forstyrrelse i immunforsvaret, vi ser relateret til astma, også kan vedrøre andre kroniske inflammatoriske sygdomme. Vi ser en konstant stigning i kroniske inflammatoriske sygdomme, såsom diabetes, inflammatorisk tarmsygdom og gigt, og jeg tror, at de har en fælles oprindelse. Så det vil være meget vigtigt ikke kun at se vores fund i forhold til astma, men også i forhold til andre sygdomme.”

Læs artiklen Distinct immune phenotypes in infants developing asthma during childhood, som er udgivet i Science Translational Medicine. 


     

Projektpartnere

DTU Bioengineering, eller Institut for bioteknologi og biomedicin er et institut på DTU med ca. 300 ansatte. Instituttet adresserer vigtige samfundsmæssige videnskabelige udfordringer inden for bioteknologi, fødevareteknologi og sundhed igennem grundforskning og anvendt forskning. Et centralt fokus er teknologiske og biologiske midler til at opdage nye bioaktive molekyler, proteiner / enzymer eller biologiske (mikroorganismer eller mikrobiomer) til biomedicinske eller bioteknologiske formål.

COPSAC - Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood - er en klinisk translationel forskningsenhed der har til formål at udvikle evidensbaserede forebyggelsesstrategier for astma og relaterede sygdomme. COPSAC har 45 ansatte og omfatter en tværfaglig forskningsklynge med kompetencer inden for pædiatri, pulmonologi, allergologi, dermatologi, mikrobiologi, immunologi, genetik og statistik og deltager i nationale og internationale forskningssamarbejder. COPSAC er grundlagt og ledes af professor Hans Bisgaard.

News and filters

Get updated on news that match your filter.
https://www.playware.elektro.dtu.dk/news/Nyhed?id=%7B8224358E-863D-480F-B5E1-802E9EB29F0E%7D
28 OCTOBER 2020